JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!!!!!! og det der med liiiige at skjule sin begejstring!!!

Endelig!!! ENDELIG! jeg har fået job! FAST job!! Har de sidste 2 mdr. været tilknyttet vikar bureau som sygeplejerske, men der har bare ikke været nok at lave, så besluttede mig jo at søge et rigtig job igen. Jeg var selvf. mest interesseret i at få en fast stilling, idet det bare ville gøre tingene MEGET mere trygge herhjemme, men vidste godt at det var SÅ svært at få et fast job idet de slet slet ikke hænger på træerne disse tider. Så jeg søgte mange stillinger der både var vikariater og 2 faste stillinger. Den første fast stilling fik jeg ikke, det næste var et vikariat på en ellers rigtig god afdeling, men de ringede imorges og sagde til mig de desværre havde fundet en anden der havde mere erfaring end mig indenfor specialet. Var seriøst ved at tude i tlf. da jeg fik beskeden, idet de havde været MEGET positive, så blev jo naturligvis skuffet.
Nå men vidst i forvejen at hvis jeg fik et nej fra dem, var jeg faktisk indkaldt til en 3. jobsamtale her i eftermiddags, på en fantastisk afdeling hvor de også søgte en sygeplejerske til en fast stilling, dog havde jeg NUL erfaring indenfor specialet, så regnede slet ikke med at samtalen ville føre til en dyt! Nå men jeg drog til Odense igen, med et humør der ikke var vildt i top, da jeg jo slet ikke havde mod på at få endnu et nej grundet min manglende erfaring... Nå men kommer i god tid, og sidder og venter en halv time, har ikke forberedt mig synderligt på samtalen ( ihvertfald ikke så meget som til den anden jeg havde søgt), men kommer ind og får snakket rigtig rigtig godt med dem! De er kanon søde og bare så imødekommende og aldrig har jeg følt mig så velkommen!
Da samtalen er slut har jeg en rigtig god mavefornemmelse, og vidste at jeg faktisk ville blive ENDNU mere ked af det hvis jeg fik nej til denne stilling.. Så ja jeg vælger at tænke på noget andet hele vejen hjem idet jeg slet ikke regner med at der kommer noget postitivt ud af samtalen. Det skal lige siges at vi var 33 ansøgere til jobbet og 12 der kom til samtale... Så allerede der tænker jeg at løbet er kørt... Jeg er hjemme kl. 16.15 og kl. 17.00 ringer tlf. med et blokeret opkald.. Tænker bare OH NOOO endnu et nej og jeg magter det ikke!! Så siger en rar stemme- ja hej Karina- det er oversygeplejersken, jeg ville bare fortælle dig at vi helt sikkert har valgt dig til den faste stilling hos os idet vi synes du passer perfekt ind i afdelingen og du solgte dig selv rigtig godt!
Jeg står måbende med tårer i øjnene af glæde og det første jeg siger er: IIHHH hvor er du bare dejlig!! ( det skal lige siges oversygeplejersken er en mand...) haha!! Fremstammer så hurtigt -imens han skraldgriner- ej undskyld, mange tak!! Tusind tak!!! FLOOOT KARINA!!!!! Hahaha, men ja kunne sgu ikke skjule min begejstring over at være blevet valgt ud af SÅ mange.. er så stolt!

Så ja nu er jeg ansat pr. 1/3-12 og med fast stilling og på fuld tid med arbejde hver 3. weekend! Det kunne bare ikke være bedre!!!!!

Så ja dagen gik fra at være en lortedag, der bare endte fantastisk!!!!